Private & institutioner

Forløb for private og institutioner

Som noget nyt tilbyder Nana - fra d.1.august 2023 - rytmik/musikforløb for private og institutioner.


For tilmelding eller yderligere info: nana@gummitarzan.dk 

     leg - sang - motorik - grin - socialt samvær - sprog - musik

Musik er sjovt!
Det udvikler børnene socialt, musikalsk, sprogligt og motorisk, men først og fremmest er det sjovt - og en dejlig måde at være sammen med sine voksne og sine (nye) venner på.

Nana har haft børn/forældrehold og institutionsforløb i 22 år.

For private:
Til august starter Nana 3 nye rytmikhold for børn/forældre - eller børn/bedsteforældre.
Du kan gå til "Musik & leg" med dit barn om mandagen på FACET, Hermodsvej 3B, 8230 Åbyhøj.


15.30 - 16.15: 2-3 årige
16.25 - 17.10: søskende-hold (0-5 år) - VENTELISTE
17.20 - 18.05: 4-5 årige - VENTELISTE

Pris: 900 kr. (1 barn + 1 voksen) For barn nr. to: 450 kr. for 12 gange.

Der er musik flg. mandage i efteråret 2023:
21.august, 28.august, 4.september, 11.september, 25.september, 2.oktober, 9.oktober, 23.oktober, 30.oktober, 6.november, 20.november og 27.november.

Praktisk:
Der sendes fakturaer ud i starten af juni. Bedes betalt senest d.1.august. Herefter går pladsen videre til ventelisten.

Hvis jeg - af en eller anden grund - må aflyse, erstattes timen/timerne i december. 
Hvis I aflyser, erstattes timen naturligvis ikke. Så ville sæsonen være på mindst 36 uger i stedet for 12 :-)
Skal I flytte, rammes af længerevarende sygdom el. lign. finder vi ud af det! Jeg forventer, at pladsen kan afsættes til ventelisten.

Info vedr. parkering sendes ud inden start.

For institutioner:
Nana kommer ud til jer i institutionen.
Hvis I trænger til inspiration, til at hoppe lidt ekstra eller hvis I bare trænger til en glad aktivitet, som andre har planlagt for jer?!
Forløbet tilpasses jeres behov (og jeres økonomi)
Det kan være et forløb på 2 timer, et forløb på 10 timer eller noget helt tredje. Det bestemmer I.

Holdstørrelse: ca. 20 børnehavebørn + 2-4 pædagoger/voksne. 8-12 vuggestuebørn + 2-3 pædagoger/voksne.

Pris: 500 kr. pr. lektion (45 minutter) eks. kørsel. Der skal betales kørsel, hvis institutionen ligger mere end 10 km. fra Åbyhøj.

Forløbet kan også kombineres med et personale-kursus, så alle bliver rustet til at lave musikaktiviteter i institutionen.

Børn med særlige behov:
Skrallebang har spillet mange koncerter for børn og unge med særlige behov - og Nana har stor erfaring med undervisning af disse børn og unge.
Hun har i mere end 20 år været fast musikpædagog på Fenrishus i Aarhus V. Hun har også haft en del timer hos Mindstep i Horsens, Skovbo i Højbjerg og Galaxen i Hørning.
Nana har derfor et rimeligt kendskab til - og en god fornemmelse for - børn med særlige behov.